DANREC er en del af en stor tysk familie – ARAN Holding. Navnet betyder ’hjem’ på frisisk og understreger koncernens DNA – at være en organisation, som sikrer stabilitet og tager ansvar for relationer, bundlinje og miljø. Det er værdier, som udgør kernen i DANREC.
Miljø, mennesker og forretning
Det er kerneværdierne i det tyske selskab ARAN Holding, som DANREC er en del af.
Navnet betyder ’hjem’ og stammer fra frisisk, som tales i den nordlige del af Holland og det nordvestlige Tyskland.
”Miljøhensyn og forretningsudvikling går hånd i hånd og er ikke drevet af kortsigtede trends, men af en grundlæggende overbevisning om, at økonomisk vækst og ansvarlig anvendelse af ressourcer skal understøtte hinanden,” siger Henrik Immerkær Ohm.
I spidsen for ARAN Holding står Adolf Hilmer. Han var fremsynet og så tidligt værdien i at genanvende og reducere affald, og hans holdingselskab har gennem årene investeret i avancerede teknologier og løsninger, som mindsker miljøbelastningen.
”Målet er at kombinere miljømæssigt ansvar med økonomisk vækst og derved tage ansvar for både nutiden og de kommende generationer,” uddyber Henrik Immerkær Ohm.
Som en naturlig del af koncernens ansvar og værdigrundlag stiller ARAN Holding også store krav til samarbejdspartnere og leverandører om at leve op til høje miljømæssige og sociale standarder.
Høj grad af selvstændighed
ARAN Holding har base i Bad Schwartau nær Lübeck og ejer mere end 30 små og mellemstore virksomheder i Tyskland og Danmark, som fordeler sig på tre områder – genanvendelse, miljøløsninger, ejendomsudvikling samt teknologi og service.
Porteføljen tæller alt fra affaldsindsamling og deponi og produktion af kemiske membraner til sommerhusudlejning – samt produktionen af køreplader af 100 procent genbrugsplast på fabrikken i Karup.
DANREC blev grundlagt i 1992, samme år som Tyskland begyndte sortering af husholdningsaffald og bygningsaffald, mens vi i Danmark kun genbrugte pap, papir og flasker og sendte resten af vores affald op i den blå luft.
”ARAN så muligheden for at bygge en industri op omkring genanvendelse af husholdningsaffald. Da der blev frigivet EU-midler i form af udviklings- og produktionsstøtte til Danmark, grundlagde tyskerne en fabrik i Karup,” fortæller Henrik Immerkær Ohm.
I dag understøtter koncernen i Tyskland DANREC med funktioner som økonomi og IT – men med en høj grad af autonomi i den daglige drift.
”Vi har et stærkt, fælles værdigrundlag i koncernen, men hvert selskab har en høj grad af selvstændighed, fordi ejerskabsmodellen bygger på tillid og korte beslutningsveje,” siger Henrik Immerkær Ohm.
Langsigtet fokus
Kigger man på DANRECs bundlinje, som i 2025 havde en omsætning på 102.4 millioner kroner, viser, at ARAN Holdings vision om at skabe økonomisk vækst og være en miljømæssigt ansvarlig virksomhed er mulig. DANREC har ambitioner om at blive Danmarks grønneste produktionsvirksomhed ved at blive CO₂-neutral og nedbringe alt affald i hele virksomheden.
”På tværs af koncernens selskaber arbejder man målrettet på at reducere ressourceforbrug, minimere affald og nedbringe CO₂-udledning. Det sker blandt andet gennem effektivisering af energiforbruget, brugen af vedvarende energi og udvikling af løsninger, som er holdbare, genanvendelige og designet til et langt liv,” forklarer Henrik Immerkær Ohm.
Gennem årene har ARAN Holding udviklet sig i takt med markedet, uden at gå på kompromis med kerneværdierne.
”Det giver os mulighed for at udvikle os langsigtet med fokus på ansvarlighed, kvalitet og løsninger, som tilgodeser miljøet og holder i mange år – og hvor stabilitet og forandring går hånd i hånd,” understreger Henrik Immerkær Ohm.


