Kan du huske din første dag hos DANREC?
– Ja, det kan jeg egentlig godt. Vi startede om mandagen oppe ved maskinerne. Jeg gik sammen med en, der hed Ivan, men stod lidt alene i starten og skulle prøve at finde ud af, hvad jeg skulle lave. Så det var lidt af en start.
Hvordan endte du hos DANREC?
– Jeg havde gået arbejdsløs og var kommet frem til, at jeg skulle i gang med noget. Så så jeg et vikariat herude og tænkte, at det kunne være noget for mig. Det var egentlig bare et tidsubegrænset vikariat til at begynde med. Og nu er der gået ti år.
Hvad er den største forskel på DANREC dengang og i dag?
– Der er sket rigtig meget. Især med IT og elektronik. Dengang var det meget mere gammeldags. Vi havde nærmest kun to computere, og de stod på kontoret. Ellers var det whiteboards, papir og blyant.
I dag foregår meget mere elektronisk. Der er også langt flere kunder, men til gengæld har vi bedre systemer til at holde styr på det hele.
Du har ikke været på lageret alle ti år?
– Nej, jeg startede nede i produktionen. Jeg har været forskellige steder gennem årene og blandt andet arbejdet på 12-timers skift. Til sidst endte jeg på lageret, hvilket har været et ønske gennem længere tid. Så nu bliver jeg her.
Her arbejder jeg fra syv til tre, og det passer mig godt. På 12-timers skift kunne der være flere dage, hvor man nærmest ikke så børnene. Når man kom hjem, var de gået i seng. Så arbejdstiderne betyder selvfølgelig noget.
Hvad har fået dig til at blive i ti år?
– Det er friheden. Der står ikke nogen hele tiden og fortæller dig: “Nu skal du gøre det, og nu skal du gøre det.”
Du kan selv planlægge din dag og få tingene til at hænge sammen. Der er ikke nogen, der hele tiden kigger dig over skulderen. Det er suverænt noget af det bedste ved arbejdet.
Jeg har altid haft arbejde, hvor jeg har været meget selvstændig. Jeg kan godt tænke selv.
Hvad betyder erfaringen efter ti år?
– Rigtig meget. Der er mange ting, man er nødt til at se og opleve i praksis. Materialerne varierer, og maskinerne reagerer forskelligt. Med tiden får man en fornemmelse for det.
Når man har været her længe nok, lærer man også maskinerne at kende på lyden. Nogle gange kan man sidde til pause og pludselig tænke: “Der er et eller andet, der lyder mærkeligt.” Man ved simpelthen, hvordan tingene skal lyde.
Når man er ny og ser et stort panel med måske 500 knapper, ser det enormt uoverskueligt ud. Men i virkeligheden er det måske kun tre-fire knapper, man bruger, når maskinen kører. Det lærer man stille og roligt.
Hvad betyder kollegerne?
– Meget. Især når man arbejder på de lange skift, arbejder man ekstremt tæt sammen. Man er næsten mere sammen med sine kolleger, end man er derhjemme.
Det er svært at pege på én bestemt person. Alle dem, jeg har arbejdet sammen med gennem tiden, har haft indflydelse på, hvordan det har været at være her. Gode kolleger er en vigtig del af det.
Er der noget fra de ti år, du husker særligt godt?
– Der er selvfølgelig sket mange ting. Men jeg kan huske engang, hvor Martin bakkede en truck ud på græsplænen. Han fik ikke lige hold på den, og hele trucken endte ude på græsset. Så måtte vi have fat i en anden truck for at trække ham fri.
Det var meget sjovt – nok mest fordi det ikke var mig!
Hvis du kunne give dig selv et råd på din første arbejdsdag, hvad skulle det så være?
– Det samme, som jeg siger til nye medarbejdere i dag: Gå rundt og kig de første par dage. Find ud af, hvor tingene er, og hvordan det hele fungerer.
Det kan se meget uoverskueligt ud i starten, især i produktionen med alle maskinerne og knapperne. Men man finder hurtigt ud af, hvad man rent faktisk skal bruge.
Resten kommer med erfaringen.
