Den 6. september 2025 slog DANREC dørene op til Åbent Hus i Karup. Det blev en dag, hvor omkring 300 besøgende – fra lokale beboere og børnefamilier til samarbejdspartnere og forretningsforbindelser – lagde vejen forbi for at få et indblik i vores arbejde med plast, genanvendelse og bæredygtige løsninger.
For os var Åbent Hus en mulighed for at invitere indenfor, vise hvem vi er, og dele både vores processer, vores historie og vores ambitioner for fremtiden.
En dag med åbne døre og åbne samtaler
Dagen bød på rundvisninger i produktionen, møder med vores medarbejdere og spørgsmål om, hvordan vi arbejder med genbrugsplast i praksis. Samtidig var der plads til leg og oplevelser for de yngste med hoppeborg, sandkasse, konkurrencer og aktiviteter – og naturligvis mad, kaffe og kage til både store og små.
At se børn og voksne gå rundt side om side i vores faciliteter og opleve det store engagement og nysgerrigheden fra gæsterne gjorde dagen helt særlig for os.




Lokal forankring som en del af vores ansvar
Som produktionsvirksomhed i Karup er vi en del af et lokalsamfund, og det ansvar tager vi alvorligt. Åbent Hus er en måde at give noget tilbage – ved at være transparente, tilgængelige og i dialog med dem, der bor og arbejder tæt omkring os.
Vi oplevede stor opbakning og interesse fra både naboer og samarbejdspartnere, og den feedback og de samtaler, vi havde på dagen, er noget, vi tager med os videre.
Som produktionsvirksomhed i Karup er vi en del af et lokalsamfund, og det ansvar tager vi alvorligt. Åbent Hus er en måde at give noget tilbage – ved at være transparente, tilgængelige og i dialog med dem, der bor og arbejder omkring os.
– Samantha Brander, QHSE/ISO & Indkøb
Tak for besøget – og for opbakningen
Vi vil gerne rette en stor tak til alle, der kiggede forbi og var med til at gøre dagen til en succes. Den entusiasme og interesse, vi mødte, bekræfter os i, at åbenhed og dialog er vigtige elementer i vores måde at drive forretning på.
Vi ser frem til fortsat at udvikle vores løsninger – og til flere møder med både lokalsamfund og samarbejdspartnere i fremtiden.

